Vi tilbyder i Foreningen for Uddannelse og Trivsel individuel studiestøtte og psykologiske samtaler til unge i uddannelse. Samtalerne kan både være centreret om at etablere gode og mentalt bæredygtige studievaner, studieteknikker og struktur på hverdagen og således være relativt uddannelsesnære, men de kan også have mere psykologisk karakter og have fokus på f.eks. bekymringer, forventninger til sig selv, angst og stress. De to elementer vil i praksis ofte væve sig ind i hinanden, og således begge være en del af samtalerne. Samtalerne varetages primært af Rikke, der er cand. pæd. i pædagogisk psykologi og forkvinde i foreningen. Rikke har stor erfaring i arbejdet med unge i uddannelse og har mange succesfulde samtaleforløb bag sig.

Vi udbyder samtalerne til en pris på 800 kr. i timen og et tilbud på 5 timer for 3500 kr.

Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

De unge, der har modtaget vores samtaleforløb, fortæller bl.a. følgende:

Jeg har fået større selvbevidsthed og tro på, at det jeg kan, er godt og brugbart. Jeg har fået et bedre overblik og struktur på, hvad jeg gerne vil. Jeg har talt med en psykolog tidligere, men dette forløb har i særklasse været bedre.

Anders, studerende på Aarhus Universitet



At tale med Rikke om mine bekymringer og blive lyttet til, vejledt og forstået har været helt uvurderligt for mig. Jeg har følt mig tryg ved at dele mine bekymringer, og jeg er nu bedre i stand til at tackle dem, når de kommer og ikke lade mig overvælde af dem.

Kristine, studerende på Via University College